På min rejse til New Zealand var Kepler Track en af de vildeste oplevelser jeg havde. Det var min første solo flerdages vandretur, hvor jeg gik fra hytte til hytte, og havde alt hvad jeg skulle bruge af mad og udstyr i min rygsæk. Det var så ved en tur!
Kepler Track er en af New Zealands mest spektakulære vandreruter og en del af landets berømte “Great Walks.” Vandreruten ligger i Fiordland National Park på Sydøen, nær byen Te Anau, og strækker sig over cirka 60 km i en storslået rundtur gennem bjerge, skove og langs smukke søer. Ruten har de vildeste udsigter over fjorde og bjergterræn. Kepler Track betragtes som moderat til krævende, afhængigt af vejrforholdene, og tager typisk 3-4 dage at gennemføre. Jeg valgte at booke 2 overnatninger i hytter undervejs, og brugte 3 hele dage på at gå de cirka 60 km – sidste dag var længere, men i flat terræn.
At vandre Kepler Track var en uforglemmelig oplevelse! Jeg var helt utrolig heldig med vejret og mødte så mange søde mennesker undervejs, hvilket også var en stor den af oplevelsen. Jeg har lyst til at dele nogle sider fra min dagbog, som jeg skrev undervejs, så du kan fornemme stemningen og humøret på turen.
| Søndag d. 10 november |
Jeg sidder i Luxmore Hut, og mit vandreeventyr er simpelthen startet i dag. Det er fedt! Jeg kom til Te Anau med bussen i går og gik på DOC-kontoret for at høre, hvordan Kepler Track så ud. De sagde heldigvis, at hele ruten var åben, og at vejret så fint ud. Jeg har været helt spændt på at skulle afsted og tænkt en del over, hvor meget mad jeg havde brug for. Jeg synes virkelig, min rygsæk endte med at blive tung med mad til tre dage, ekstra tøj, sovepose, to fyldte vandflasker og udstyr til at lave mad. Jeg kan også godt mærke det i min nakke og skuldre lige nu – det var pænt hårdt at gå i dag. Jeg har været i godt humør hele dagen og virkelig nydt turen. Jeg har været så spændt på den her oplevelse, så det føles fedt at være midt i den. |
I går fik jeg planlagt en stor del af min sidste tid i NZ og det føles virkelig godt. Så nu sidder jeg her i hytten med ro i hovedet og glæder mig til de næste oplevelser, og ikke mindst til senere i dag at koge vand og teste maden i mine Back Country poser (frysetørret mad) – håber det er lækkert. Jeg glæder mig faktisk også til at kravle i soveposen og opleve en nat her midt ude i bjergene.
| Mandag d. 11 november |
| Det er så fedt, det her! Præcis som jeg håbede, jeg ville føle det, og næsten endnu bedre. Det er så nice at have det sådan. I dag har været så vanvittig smuk! Nok det smukkeste, jeg nogensinde har vandret i. Bjergene var storslåede, der var faldet sne, så der var smukke områder dækket i hvidt, solen skinnede med kun få skyer på himlen. Farverne var så flotte med lyng og græs og andre planter, jeg ikke kender navnene på. Bjergenes former og struktur – wauw. |
Der var steder, hvor jeg slet ikke kunne nænne at gå videre, fordi jeg havde lyst til at stå og kigge for evigt. Heldigvis havde jeg god tid undervejs, og jeg følte på ingen måde, at jeg havde travlt. Det var helt rart, at alle omkring mig også tog det mere roligt, i modsætning til nogle af de dagsture, jeg har vandret, hvor det næsten virker, som om det for mange bare handler om hurtigt at nå toppen og komme ned igen. Alle her tog sig tid til bare at være.
Der var en god mængde mennesker på ruten, og det var så hyggeligt med små snakke undervejs. Faktisk har jeg snakket med utrolig mange mennesker i dag, og måske fordi jeg rejser alene, har folk været virkelig søde til at spørge ind til mig. Næsten alle andre rejser med nogen, men på den her vandretur har jeg det helt ok med at rejse alene. Jeg har virkelig nydt blandingen af at gå selv i mit eget tempo og bare nyde naturen, og i løbet af dagen snakke med de andre.
Lige nu sidder jeg i fællesrummet og har spist min Back Country med spaghetti bolognese. Den var faktisk helt ok. Der er en vildt hyggelig stemning her. Næsten ingen er på deres telefoner, de ligger ikke engang på bordene. Hvis folk ikke spiser eller snakker sidder de og læser. Eller spiller kort. Jeg er vild med den her stemning.
Jeg er blevet bidt af sandflies, og mit ansigt er ikke for kønt. Det klør af h til! Havde ikke hørt om dem før denne hike, men det er små fluer, som minder om myg, bare værre. Håber snart det forsvinder.
| Onsdag d. 13 november |
Jeg havde sidste dag på Kepler Track i går. Det har bare alt i alt været en mega fed oplevelse. Jeg var totalt smadret i går og træt på meget af dagens rute. Naturen var stadig virkelig smuk, igennem skov, men jeg er klart mere til at være højt oppe i bjergene og med masser af luft omkring mig. Mine ben var så trætte, og jeg var lidt i krise flere gange undervejs. Det hele endte dog med at gå. |
Læs også Vandretur til Mt. Fyffe Hut, Packing list for three months in New Zealand og Tongariro Crossing
Oversigt over Kepler Track
Billede lånt fra: https://www.wildernessmag.co.nz/trip/the-kepler-track/
Dag 1 – Control Gates til Luxmure Hut
Da jeg på dette tidspunkt af min rejse ikke havde en bil, vandrede jeg fra mit overnatningssted til “Control Gates” og videre til Luxmore Hut. Det tog mig cirka en time ekstra – 5 km i fladt terræn.
Fra Control Gates til Brod Bay var terrænet meget fladt, og jeg gik igennem smukke skove med udsigt til Lake Te Anau flere steder. Jeg holdt frokostpause ved Brod Bay inden jeg fortsatte mod Luxmure Hut.
Fra Brod Bay begyndte det stejle stykke, hvor ruten zigzaggede op gennem skoven. Det krævede flere vejrtrækningspauser undervejs, men skoven var smuk, og synet, da jeg nåede toppen og trådte ud af skoven, var virkelig imponerende.
Det sidste stykke vej til hytten var med den smukkeste udsigt over bjergene og Lake Te Anau.
Dag 2 – Luxmure Hut til Iris Burn Hut
Den anden dag var helt klart min yndlingsdag og den smukkeste på vandreturen. Jeg har næsten ikke ord for, hvor smukt der var. Jeg var heldig med vejret, og det føltes derfor trygt at vandre på stierne langs bjergtoppene. Jeg brugte cirka 8 timer, inklusive pauser, på at vandre denne del og nød det hele vejen.
Størstedelen af dagen vandrede jeg i åbent terræn med de vildeste panoramaudsigter. I starten af dagen tog jeg en afstikker til Mount Luxmore (1472 m), da vejret var fuldstændig klart, og blev belønnet med endnu en fantastisk udsigt.
Herefter fulgte en lang, stejl nedstigning gennem tæt skov, der krævede forsigtig vandring. Iris Burn Hut lå i en smuk dal, hvor det var muligt at gå en tur til Iris Burn Waterfall. Jeg vil mene, at dagens rute var moderat til krævende, især hvis vejret havde været dårligt.
Dag 3 – Iris Burn Hut til Rainbow Reach og taxa helt tilbage til byen
Den sidste dag vandrede jeg cirka 22 km. hvilket var den længste del af vandreturen, men terrænet var relativt fladt sammenlignet med de foregående dage, hvilket gjorde det til den letteste strækning.
Ruten gik gennem smukke skove, langs floder og forbi Moturau Hut, hvor jeg holdte en god frokostpause. Mange af dem jeg havde mødt i de foregående hytter, havde valgt at tage en overnatning i den sidste hytte, men jeg fortsatte frem til broen ved Rainbow Reach, hvor der var mulighed for at tage en shuttle taxa tilbage til Te Anau.
Husk at booke overnatningerne i hytterne i god tid, denne rute er meget populær: https://bookings.doc.govt.nz/web/Facilities/SearchViewGreatWalk.aspx
