Tongariro Crossing er en af de mest kendte vandreture i New Zealand, og en tur jeg også vildt gerne ville opleve. Jeg forstår godt hvorfor det er en populær tur, for wauw det er en vild naturoplevelse! Det landskab er jo fuldstændig vildt!
Jeg gik turen i starten af oktober, og jeg var virkelig heldig med, at jeg kunne være fleksibel omkring datoen, for i løbet af den uges tid jeg var i området, var der kun én dag med godt vejr – resten af ugen var det ikke muligt at gå turen.
National Park
Jeg endte med at have fire nætter i byen National Park, hvorfra det er nemt at komme til startpunktet på Tongariro Crossing. Samtidig ligger det kun cirka 10 minutter fra Whakapapa Village, hvorfra der er virkelig mange gode vandreruter.
National Park er en lille by med et lille supermarked og få restauranter. Det meste af tiden, mens jeg var der, var vejret dårligt; det var helt tåget, og bjergene var ikke synlige, hvilket var ret ærgerligt. Til gengæld føler jeg mig så utrolig heldig med den ene dag, hvor der var fuld sol og skyfrit, og hvor jeg gik Tongariro Crossing.
På trods af det dårlige vejr flere af dagene havde jeg nogle hyggelige dage i byen og slappede af med film, strik og kaffe fra en lille kaffevogn. En af dagene var jeg heldig at have en god dag med kortere vandreture i Whakapapa Village, som helt klart er et besøg værd, hvis du venter på godt vejr til Tongariro Crossing.
Hvad koster det og hvordan kommer man dertil?
Selve vandreturen er gratis, men hvis du ikke selv har bil, koster det penge at få en shuttlebus til at køre dig tur/retur. Det smarte ved en shuttlebus er dog, at start- og slutpunkt ikke er samme sted, så hvis du vil undgå at gå samme vej ned, er det fedt at booke en shuttlebus. Jeg bestilte en shuttlebus fra National Park til startstedet for turen ved Mangatepōpō Road. Om eftermiddagen var der tre opsamlingstidspunkter på den anden side ved Ketetahi Road. Jeg betalte i alt 60 NZD for tur/retur til National Park.
Det er også muligt at bestille en guidet tur, men de er ret dyre. Jeg havde mødt en pige, som havde gået turen selv, og efter hendes forklaringer følte jeg mig ret overbevist om, at det var fint.
Jeg var virkelig glad for, at jeg valgte at gå alene. Det var rart at kunne tage det hele i mit eget tempo. Der var ret mange andre den dag, jeg gik, måske fordi alle havde ventet på denne ene solskinsdag, så jeg synes, det var lidt stressende i starten. Heldigvis blev vi spredt mere ud i løbet af dagen.
Vanvittig natur
Selve vandreturen var så smuk! Jeg følte, den var flot nærmest hele vejen, og vi gik igennem varieret natur og terræn. I starten var der utrolig mange trapper, og det var hårdt! Heldigvis var der smukke udsigter, så det føltes helt okay med en pause en gang imellem.
På toppen var der den sejeste udsigt over bjerge, vulkaner og turkisblå søer. Det var et vildt syn. Jeg brugte noget tid i området og var fascineret over de mange farver. Så flot!
Dette indlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder, at hvis du køber igennem dem, så tjener jeg en lille provision. As an Amazon Associate I earn from qualifying purchases. Alt, jeg deler, er anbefalinger, og ting jeg selv har købt.
Min pakkeliste til turen
- Dagsrygsæk, 20 liter
- Solbriller
- Kamera
- Madpakke og snacks
- Vand
- Mobiltelefon
Det havde jeg på
- Langærmet merinouldtrøje
- Fleecetrøje
- Dunjakke (dunjakken røg af og på nogle gange, men det var ret koldt og blæsende på toppen, på trods af solen)
- Zip-off bukser
- Vandrestøvler
- Uldstrømper
- Pandebånd
- Kasket
- Tynde vanter (dem var jeg glad for)
Kom med til NZ gennem mine mails et par gange om måneden
