Lantau Island er et fedt sted at vandre! Der findes mange forskellige ruter, som alle er en del af Lantau Trail – går du det hele er det 70 km i alt og kommer rundt på det meste af øen. Vi gik section 2, hvor man bestiger Sunset Peak på 869 meter.
Der var virkelig smukt, og der gik ikke længe fra rutens start til der var de smukkeste udsigter. Jeg vandrede ruten sammen med Silver, hendes kæreste og deres ven, det var virkelig hyggeligt at have nogle at følges med, og nyde pauserne med. Havde jeg haft flere dage gad jeg godt have vandret endnu flere sections.
Sådan kom vi til rutens startpunkt
Vi tog med MTR til Tung Chung station på Lantau Island. Herfra tog vi en bus til rutens startpunkt ved Pak Kung Au – husk at minde buschafføren om at stoppe, eller drøner I lige forbi startpunktet.
Vi endte vores rute ved S Lantau Rd. og tog bussen tilbage fra stoppetstedet “Nam Shan Camp Site”.