I påsken tog jeg lige en spontan tur til Mols Bjerge. Og det var vitterligt en spontan tur – jeg fik tanken kl. 11 om formiddagen og en times tid efter havde jeg pakket rygsækken, traditionen tro været forbi lagkagehuset efter en sandwich, og sad i bus 123 mod Ebeltoft.
Turen var omkring 20 km og vejret var så lækkert. Det var en vildt fin tur med mange flotte udsigter undervejs, det er det bedste jeg ved 😍
Ruten var ret bakket og jeg fik gået mange højdemeter – det kunne mærkes i benene, men det var fedt! Massere af frisk luft og energi.
For et års tid siden gik jeg Kalø-etapen med min veninde, også en super fin rute. Nu mangler jeg bare at gå Ebletoftetapen en dag.