Jeg har arbejdet med naturfarve og lavet fine farverige påskeæg! Tænk at rødkål kan give så kraftig en blå farve. Æggene blev lavet i påsken, da jeg var i sommerhus, og sammen med min familie og veninde pustede æg til vi blev helt blå i ansigterne 😅
Jeg skar et rødkål i mindre stykker og satte det til at koge i en gryde med vand. Æggene lagde vi i gryden og vendte dem løbende – de fleste lå i overfladen, da de jo var fyldt med luft og derfor ikke sank til bunds, men det har været med til at give dem et ret sjovt mønster.
Vi lod æggene ligge i gryden i flere timer for at lade dem trække farven ind. Da vi synes de havde fået nok satte vi dem forsigtigt tilbage i æggebakken og lod dem tørre.
Vi farvede også med løgskaller, hvilket gav en flot dyb rødbrun farve.