Jeg har været i gang med at lave endnu flere smykker, og jeg synes simpelthen de er blevet så fine! Det ligner jo nærmest nogle som kan købes i butikkerne 😉 Elsker altid når jeg kan lave ting selv, som normalt er ret dyre at købe. Jeg har selvfølgelig brugt nogle penge på materialerne, men de er helt klart meget billigere, end hvis jeg skulle købe dem som “nye”.
Jeg køber nærmest alle mine smykkedele hos Smyks.dk, de har så mange fine ting! Det kan anbefales, hvis I selv vil i gang.
Denne gang har jeg ud over de syede perleørestikker, som jeg fornylig lavede en video-guide til, også lavet kædeøreringe. Jeg bruger et par forskellige smykketange, til at lave samlingerne og sno enderne sammen. Hvis I kunne tænke jer en video-guide til disse, så skriv endelig, så vil jeg se, om ikke jeg kan få lavet det 🙂
Jeg er også blevet ret vild med kreolerne, hvor jeg har sat mini hama-perler på. De er jo så simple, men alligevel virkelig fine og farverige. Jeg kan godt lide at blande de forskellige smykker, så jeg bruger ofte en kædeørering sammen med en af de perlesyede ørestikker i det ene øre (har to huller i mit ene øre), og i det andet har jeg så f.eks. en kreol med hama perler på.
Nedenfor kan du følge min video-guide, som viser step-by-step, hvordan man syer perleørestikkerne:
2 comments
Jeg vil mega gerne se en video for, hvordan du laver dine kædeøreringe 🙂
Hej Mie,
Jeg beklager virkelig mit sene svar! Jeg har haft problemer med spam kommentarer her på bloggen, så din har været fuldstændigt forsvundet for mig. Men har faktisk godt overvejet, om jeg skulle lave en video på et tidspunkt! Så det vil jeg helt sikkert lige have i tankerne 🙂
God dag!
Mange hilsner Julie