Så blev det tid til en lille DIY-guide til linoleumstryk! Da jeg for en uges tid siden spurgte på instagram, hvad I gerne ville se mere omkring, så var linoleumstryk et af ønskerne. Og det havde jeg heldigvis også planer om, at jeg gerne ville i gang med, så det har kun motiveret mig ekstra!
Måske tænker du, at det ligner noget af et projekt at gå i gang med, men det er slet ikke så svært som det måske ser ud. Det kræver dog, at du får fat i følgende:
- linoleum
- skæreredskab
- sværte (som fåes i mange farver)
- en rulle
- gerne en hobbykniv
Alle disse ting kan du helt sikkert skaffe i en hobbyforetning, eller bestille hjem på nettet. Når først du har tingene, er det bare at komme i gang med at skære/snitte, eller hvad man nu skal kalde det. Jeg tegner som regel et motiv med en blyant før jeg begynder, så er det let at skære efter. Processen kan godt tage lidt tid, alt efter hvilket motiv du skærer ud, men lyt til en podcast, noget musik eller andet, så er det faktisk utrolig hyggeligt at sidde med.
Lige et lille tip:
Hvis du har brug for at dele et stykke linoleum i to stykker, så lav først et snit med en hobbykniv og knæk derefter dit linoleum i to. Skær det helt over med kniven til sidst.
Se nedenstående video: