Det er snart et stykke tid siden, at jeg hjalp Elena fra Litteraturhuset med at lave logo og visitkort. Men jeg vil lige dele lidt billeder og tanker fra projektet med jer, for det var en virkelig spændende opgave.
Elena skrev til mig via Instagram, og spurgte om jeg ville hjælpe hende med et logo. Det svarede jeg selvfølgelig ja til, og efter Elenas ønske, så afprøvede jeg en del forskelligt med vandfarve, og prøvede at skabe en illustration af et boghus. Litteraturhuset er nemlig et sted, hvor Elena anmelder og skriver en masse om bøger, men derudover har hun også koblet litteraturen til psykologi, og bruger den bl.a. i forbindelse med terapi. Alt det kan du selvfølgelig blive meget klogere på, hvis du besøger Litteraturhusets hjemmeside.
Efter at have prøvet en helt masse forskelligt af i forhold til logo og visitkort, blev Elena og jeg til sidst enige om denne udgave. Jeg synes det passer så fint til Litteraturhuset, og Elena blev også utrolig glad for resultatet 🙂
Det var virkelig spændende at lave en rigtig grafisk opgave, og dejligt at samarbejde med Elena 🙂