Nu er jeg simpelthen flyttet helt hjemmefra og til en helt ny by! Det er så spændende alt sammen!! 😀 Jeg er flyttet til Haderslev for at studere på skolen for visuel kommunikation. Jeg har boet her i lidt over en uge, og jeg kan mærke at det bliver SÅ godt! Jeg er vild med min lille hyggelige lejlighed, og jeg fornemmer at studiet er lige mig – helt vildt kreativt 🙂
Billederne ovenfor er fra min nye lejlighed som den ser ud lige nu, men jeg er slet ikke færdig med at indrette! 😉 Jeg har glædet mig sådan til, at det blev min tur til selv at kunne vælge møbler og alle mulige andre ting til mit hjem. Og det er virkelig også fedt at kunne gå ud og købe ting til sin EGEN lejlighed! Det er så hyggeligt, og jeg tror jeg bliver virkelig glad for at bo her. (Er helt vild med den rustikke væg som jeg har i min stue – er den ikke fed!?? 😉 )
Alt er stadig meget nyt, men jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med studiet, og til at få en hverdag. Og så glæder jeg mig til (forhåbentligt) at have tid til en masse kreative projekter igen – så hold øje med bloggen, for der vil helt sikkert blive delt idéer og inspiration ud her på frkfingernem, og komme mange flere billeder og detaljer fra min lejlighed 🙂
God søndag aften til jer.