Da det computer sleeve jeg hæklede for nu omkring 3 år siden, er blevet fuldstændig tyndslidt efter flere års brug, besluttede jeg mig fornylig for, at sy et nyt sleeve til min mac. Jeg kastede mig rimelig spontant ud i opgaven uden den helt store forberedelse, og prøvede så godt jeg kunne at sy et nyt cover med foer i. Stoffet var nogle rester jeg havde liggende, og selvom sølvstoffet er en anelse specielt har jeg givet det en chance – så må jeg se hvor længe jeg kan holde ud at se på det… 😉
Jeg valgte at lukke dette sleeve med velcro, som jeg syede på indvendigt, så syningerne ikke kan ses udefra.
Lukningen ser nok en smule hjemmelavet ud (hvilket den selvfølgelig også er…), men det må være resultatet af, at være kreativ og kaste sig ud i et nyt projekt… Næste gang tror jeg, at jeg vil jeg forsøge mig med en lynlås som lukning, og se om jeg kan få det til at se endnu mere prof ud 🙂
Nedenfor er en lille vejledning:
Jeg startede med, at sy vandrette streger med ca. 10 cm. mellemrum, ned gennem hele stoffet. Vrang mod vrang og med foer i mellem.
Med en del knappenåle fik jeg foldet kanterne pænt ind og foldet stoffet, så jeg kunne sy siderne til mit sleeve sammen.
Inden jeg syede den øverste kant sammen, syede jeg først velcro på indersiden.
Til sidst kunne jeg vende det og mit sleeve var færdigt.
Husk at du kan følge Frkfingernem på instagram! 😀