Her i efterårsferien blev jeg virkelig fanget af hækling og strikning. Begge dele har jeg gjort før, men ikke i stor stil. Jeg tænkte, at det skulle være et overskueligt projekt, da jeg ikke altid har den store tålmodighed… Derfor besluttede jeg mig for at forsøge mig med en hue. Jeg startede ud med hæklingen og fulgte en youtube video nøje. Og som billederne ovenfor viser, gav jeg faktisk hæklingen tre chancer, men af en eller anden grund, selvom videoen var god og let at følge, så blev huerne enten for små eller til noget der mere lignede en skål… Jeg ved ikke om det skyldtes garnet, eller også kræver det bare mere øvelse, før jeg bliver mester 😉
Derfor forsøgte jeg mig med at strikke i stedet – det har jeg prøvet nogle flere gange og tænkte derfor, at det ville være lettere. Og det var det også, for endelig lykkedes det mig, at ende med en hue, som jeg rent faktisk kan få på mit hoved 🙂
Detaljer om den strikkede hue kommer i et andet indlæg snart 🙂
Følg også frkfingernem på instagram!
0 comments